Sagnet siger, at irske munke var de første, der bosatte sig på Færøerne, men at norske vikinger fordrev dem herfra. Oplysningerne kommer fra bogen “De mensura Orbis terrae” (Om målingen af jordens omkreds), skrevet af den irske munk Dicuil i år 825. Derfor formodes det norske landnam på Færøerne at have fundet sted omkring dette tidspunkt. 

Dicuil skriver bl.a. således – og man går ud fra, at han omtaler Færøerne: “Her har eneboere boet for hundrede år siden, men nu er der ingen tilbage, fordi vikingerne har fordrevet dem – tilbage er kun en masse får og havfugl.” 

Således møder vi Grímur Kamban, som siges være den første landnamsmand, der kom hertil omkring år 823, og det har altid været overbevisningen blandt færinger, at han steg på land i Funningur. Funningur, dette smukke, skjulte sted mellem Djúpini (farvandet mellem Nordøerne og Østerø), ved den fredeligt favnende Funningsfjord og omkredset af øernes højeste fjelde. 

Hvad finder man i Funningur, og hvad siger navnet om stedet? I bogen “Føroyinga søga” fortælles det, at landnamstiden på Færøerne fandt sted i Funningur, og at bygden fik sit navn af den begivenhed, at land blev fundet (Funding). Den første navngivne person, der betrådte øerne, var Grímur Kamban. Også hans navn er interessant, idet Grímur kommer fra norrønt sprog, mens Kamban er keltisk og betyder “den halte”. Dette bekræfter, hvad videnskaben senere har bekræftet med forskellige genetiske tests, at færinger og islændinge i lige så høj grad er af keltisk som af norrønsk oprindelse – især kvinderne. 

Funningur er en typisk bygd med bosætning nede omkring strandbredden med en “madlavningså” i midten og græsmarker udenom. Funningur var et perfekt fund for vikingerne, der betragtede bosætning med andre øjne end vi gør i dag: Der var kort vej til havfiskeri, gode opdyrkningsmuligheder og masser af godt vand til madlavningen. Et ideelt sted at bosætte sig og starte på en frisk. Formodentlig har de bygget bådhuse nede ved vandet og dyrket snedkerarbejde. Der er tydelige skel mellem ind- og udmark med stengærder, som viser, at tid og timeløn ikke havde samme betydning da som nu. 

Mennesker har boet i Funningur siden landnamstiden, hvilket gør både historien samt kultursporene begivenhedsrige og spændende.