Åen på Færøklippen
og Færøstenen

Jóannes Patusson, der har skrevet bogen “Føroya søga” (1929), har to beretninger om landnamstiden, både fra Funningur og fra nabobygden Gjógv. De navngivne kilder fra Funningur fortæller således: “Landnamsfolket drev med strømmen ind på Funningsfjord. De lagde skibet til i “Funningslíð” (den skrå bjergside ved bygdens nordlige side) ved et sted, de kaldte Færøklippen. Der var et åløb, hvor de fyldte deres vandbeholdere, og de kaldte denne å for Føroya Á. Stedet kaldte de Færøerne, som det stadig hedder. Dernæst lagde de til længere inde på fjorden og bosatte sig på den plads, de kaldte Funningur. Land var fundet.” En navngiven kilde fra Gjógv har næsten samme beretning: “Grímur Kamban lagde til ved Funningslíð ved en å, han kaldte Føroya á. “Han så en stor flok får ligge på et leje foroven på skråningen.”

Tilføjes kan, at folk fra Funningur kalder området herude for Færøerne. En mand fra Funningur,
f. 1895, fortalte fra forfædrene, at de plejede at fiske rødfisk Úti undir Føroyum (Ude ved Færøerne), og at han også selv brugte denne betegnelse. Der er ejendomsret i stednavne, og tit henfører de os til en eller anden hændelse eller historie. Det er ikke småting, hvad disse stednavne fra området yderst på
Funningsfjorden lægger af værdi, idet de passer så perfekt til fortællingerne om Grímur Kamban og landnamstiden. Bare det, at disse stednavne har levet i folkemunde lige siden landnamstiden er i sig selv en enestående fortælling. Næppe er disse stednavne kendt ude omkring på øerne, men de er i sig selv både beskrivende og stederne et besøg værdige. Desuden har de fortjent at komme frem i lyset og blive genopdaget. Alene turen fra Funningur og langs med Líðarbakka (bjergskråningen mod nord) emmer sødt af historie. Området er lavtliggende, og en gåtur tager omkring en time hver vej. 

Fra Gjógv har vi også andre kilder og fortællinger. Folk her fortalte, at Grímur Kamban tog vand fra en anden å længere inde i fjorden, Ferjá. Et sagn er et sagn, og således forbliver det.